Konceptet er simpelt:

Jeg hedder Stine. Jeg er uddannet folkeskolelærer, mor til tre og bor i Skanderborg. Siden 2018 har jeg - som et beskedent bidrag til klimakampen - undladt at købe nyproduceret tøj. Dette "benspænd", og min lyst til at gå i matchende sæt, resulterede i 2019 i ATTER; tøj syet af sengetøj fra genbrugsbutikker.

"Jeg håber, at ATTER kan ændre vores tøjvaner"

Syning

Min tilgang til processen umiddelbar og spontan. Jeg er derfor ikke til komplicerede teknikker og figursyede kjoler, men stræber i stedet efter at gøre det simple stilfuldt - med enkle teknikker som alle kan lære.

Udover at sy sæt, kjoler og anorakker på bestilling, afholder jeg sykurser, undervisningsforløb og sælger mine mønstre. Mange har symaskiner, som står gemt væk i skabet. De skal frem, så vi i fællesskab kan udnytte den bæredygtige ressourse, som brugt sengetøj er.